Christian Hansen

JWR skrev 09.1990:

Kusine Sidde lignede sin mor, tante Sidde, meget - både af skikkelse og væsen. Hun havde et vist format over sin optræden.

Hun var i mange, mange år husbestyrerinde hos "købmand Hansen i Braue" - ejeren af den meget ansete manufakturhandel og konfektionsforretning, som vistnok hans far havde startet. Fru Hansen var nervelidende og det blev meget slemt med årene. Sidde måtte tåle meget fra hendes side, men hun blev trofatst ved at bestyre huset og gå Hansen til hånde på alle måder.

Jeg har som dreng ofte besøgt dem, og jeg husker den altid gode modtagelse jeg fik, både af min kusine og af hr. og fru Hansen. Hansens havde ingen børn, men var meget børnevenlige. Jeg husker ikke ret meget om fru Hansen, derimod så meget mere om Hansen, der altid fik mig anbragt i en stor stol på sit kontor med et eller andet godt i et glas og på en tallerken foran mig. Hansen havde i høj grad "format", jeg følte ham - og husker ham - som en fin mand i ordets bedste forstand. I kontoret var jeg meget optaget af bl.a. et stort vægur - som jeg pudsigt nok fik senere af søster Christine, da hun og Jørgen arvede Sidde. Nu har Knud det - han ofrede en istandsættelse på det fine gamle ur og det hænger i dag i Knud's "alrum".

Da fru Hansen efter mangeårige, stærke sindslidelser døde, hendes mand og Sidde led også under hendes mistro og jalousi (jeg tror nu ikke hun havde grund til jalousi), giftede Hansen og Sidde sig.