| #
| Ikon |
Beskrivelse |
Knyttet til |
|---|
| 201 |
 | Christian Hansen Wolff.
|
|
| 202 |
 | Christian Hansens første hustru
|
|
| 203 |
 | Christian Hemmsen
|
|
| 204 |
 | Christian Hemmsen C.V.
|
|
| 205 |
 | Christian Martin Hemmsen med gig.
Billedet er fra omkring 1900.
|
|
| 206 |
 | Christian Matthiesen (1844-1891)
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 207 |
| Christian Peter Hemmsen C.V.
|
|
| 208 |
 | Christian Wolf
|
|
| 209 |
 | Christian Wolf (1895)
|
|
| 210 |
 | Christian Wolf med sine børn
|
|
| 211 |
 | Christian Wolf, 1895-1977, Kristina Jensen, 1893-1935
|
|
| 212 |
 | Christina Carstensen
Billedet er fra begyndelsen af 20'erne.
|
|
| 213 |
 | Christina Carstensen
|
|
| 214 |
| Christina Carstensen C.V.
Skrevet af hendes søn, Johann Wilhelm, 1991.
|
|
| 215 |
 | Christina Carstensen med 2 døtre.
Det er formentlig datteren (Jo)hanne, der sidder lidt skjult.
Billedet er taget af sønnen, Peter.
|
|
| 216 |
 | Christina Carstensen og Johann Wilhelm Rasmussen
|
|
| 217 |
 | Christine Carstensen død
|
|
| 218 |
 | Christine Carstensen fylder 90.
|
|
| 219 |
 | Christine Jacobsen 1892-1937
|
|
| 220 |
 | Christine Rasmussen
Snak om tante Didde. Frauke, Cecilie og Jørn snakker.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 221 |
 | Christine Rasmussen
|
|
| 222 |
 | Christine Rasmussen
|
|
| 223 |
| Christine Rasmussen C.V.
|
|
| 224 |
 | Christine Rasmussen fortæller om Christian Hemmsen og familie.
Den anden stemme er hendes bror, Johann Wilhelm, som har optaget lyden ca. 1991, hvorfra dette er et klip. Hele optagelsen findes under de 2 personer.
|
|
| 225 |
| Christine Rasmussen fortæller om Christian Wolf og hans efterkommere.
Den anden stemme er hendes bror, Johann Wilhelm, som har optaget lyden ca. 1991, hvorfra dette er et klip. Hele optagelsen findes under de 2 personer.
|
|
| 226 |
| Christine Rasmussen fortæller om familien fra Broballe.
Peter Rasmussen var både hendes fætter og svoger.
Den anden stemme er hendes bror, Johann Wilhelm, som har optaget lyden ca. 1991, hvorfra dette er et klip. Hele optagelsen findes under de 2 personer.
|
|
| 227 |
| Christine Rasmussen fortæller om Lütje Hemmsen og familie.
Den anden stemme er hendes bror, Johann Wilhelm, som har optaget lyden ca. 1991, hvorfra dette er et klip. Hele optagelsen findes under de 2 personer.
|
|
| 228 |
| Christine Rasmussen fortæller om sin farfar, Rasmus Rasmussen.
Den anden stemme er hendes bror, Johann Wilhelm.Som har optaget lyden ca. 1991, hvorfra dette er et klip. Hele optagelsen findes under de 2 personer.
Mht. den brændevin, som Rasmus altid skulle have, fortæller Rasmus (broderen til de 2 andre), at han børnene blev forbavset over, da han besøgte familien i Tønder kort før 1. verdenskrig i 1914, at han skulle have en snaps morgen, middag og aften.
Han fortæller ligeledes, at i den generation var de vant til at drikke snaps. Den bedste og billigste medicin var en snaps 3 gange dagligt. Hans far, Johann Wilhelm, har fortalt ham, at da han en gang skulle hente en kande brændevin ved købmanden, måtte han hjem efter 5 pfennig. Snapsen var nemlig pga. en ny afgift i Tyskland blevet dyrere. Det var en lille katastrofe, fordi dagslønnen var dengang kun mellem 1 og 2 mark.
|
|
| 229 |
 | Christine Rasmussen som ældre
|
|
| 230 |
 | Clara Frice
|
|
| 231 |
 | Claus Albert Christensen C.V.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 232 |
 | Claus Christensen
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 233 |
| Da Peter Rasmussen fyldte 70 år.
Da Peter Rasmussen fyldte 70 år.
Peters bror, Johann Wilhelm, skrev en sang.
Peters datter, Etta, skriver:
Første vers beretter om den specielle tvillingefødsel. Onkel Rasmus kom først, og ingen var forberedt på, at der dukkede et barn mere op.
Jordemoderen havde travlt, og min far, Peter, var skindød. Hun prøvede at på liv i ham, men opgav. Rygterne fortæller, at hun lagde ham temmelig ublidt fra sig, hvorefter han begyndte at give lyd fra sig.
I andet vers fortælles om Peters blinde tiltro til diverse kosttilskud, som dog hver morgen blev skyllet ned med en snaps. - Han var altid meget bange for at få indbrud. Onkel Willi og Tante Cecilie tog ofte mine forældre med, når de skulle besøge vores Bedstemor. Onkel Willi har sandsynligvis tit været vidne til, hvordan min far haspede, låste og trak nøgler ud, når han skulle hjemmefra.
Tredje vers fortæller om en natlig cykeltur til Nykirke. Peter havde fået et godt øje til en lille dame på den anden side af grænsen. Da han omsider skulle tilbage til Tønder, var den nærmeste grænse lukket. Han måtte cykle en meget lang omvej for at kunne passere grænsen lovligt! Cykelturens omfang findes der flere meninger om.
I fjerde vers fortælles der om min fars ”kartoffelmaskine”. Under krigen kneb det med at få kartoffelmel. Det klarede min far med sædvanlig opfindsomhed ved hjælp af sin maskine. Jeg kan svagt huske den, men ved ikke, hvordan den fungerede. Kartoffelmel blev der dog produceret! Han var meget glad for at lave intarsia, og han har lavet
mange små skrin , bakker og vinbrikker med dette fine finèrarbejde.
Min mor har altid fortalt, at min far bidrog til deres fælles udstyr med utrolig mange peberbøsser. Min far var jo fyldt 30, inden han blev gift og var dermed pebersvend. Gaverne var selvfølgelig dengang peberbøsser.
Inden han blev gift, nåede han en tur til Rhinen. Den tur blev der fortalt meget om i vores barndom. På et tidspunkt var der lavvande i kassen, men ved at afbestille desserten kunne problemet klares.
Det værksted , min far arbejdede på, lå lige ved siden af min mors barndomshjem. Her var der en stor flok piger, som jo gerne skulle afsættes. Alle kendte hinanden særdeles godt, og min mor har fortalt, at hendes far tit sagde til alle sine døtre:” Jæn a’ jer ka’ da bar’ tej Peter.” Det gjorde min mor jo så!
Vendingen ” verflucht noch mal und zugenäht” var min fars faste ritual, når noget gik ham imod. Jeg er desværre ikke i stand til at forklare, hvor udtrykket stammer fra!
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 234 |
 | Dagny Marie Jacobsen
|
|
| 235 |
 | Dannebrogsmændenes hæderstegn, som Johann Wilhelm Rasmussen fik tildelt.
Tegnet/ordenen blev givet i perioden 1808-1952.
Forsiden (t.v.): "Gud og Kongen" og Chr. V's monogram.
Bagsiden: 1808, hvor Federik VI indstiftede hæderstegner. 1219, hvor Valdemar Sejr oprettede Dannebrogsordenen (derfor også et W i midten). 1671, hvor Chr. V fornyede den.
Øverst under kronen, som en del af selve ordenen, er det Chr. X's monogram.
Det fotograferede hæderstegn er det faktiske der blev tildelt JWR. Behørigt pudset og fotograferet af undertegnede.
|
|
| 236 |
 | Dansk og tysk dåbsattest, Jürgen Jung
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 237 |
| De 2 søskende Christian og Caroline Grønne Rasmussen
Billedet er fra april 2010.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 238 |
| De 2 søskende Erna og Johann Wilhelm
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 239 |
| De 3 søskende Etta, Uwe og Frauke
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 240 |
 | De 4 søstre fra fam. Rasmussen/Carstensen.
|
|
| 241 |
 | De 4 søstre Rasmussen
Christine, Marie, Anni og Johanne
|
|
| 242 |
 | Dele af familien Rasmussen hygger
Johann Wilhelm og Christina hygger sig med dele af næste generation.
|
|
| 243 |
 | Deltagerne ved Hannes 100 års fødselsdag
Der var 45 deltagere.
|
|
| 244 |
 | Den 4. maj 1945 blev Cecilie såret af skud.
Artiklen er fra Jyske Vestkysten, 4.5.2005.
|
|
| 245 |
 | Den Boysenske gård i Højer.
Billedet er fra bogen "Godt mod" (N. A. Jensen, 1935).
Hans Friderich og Johanna er børn af Christian Boysen og Helena Frands Jensens, der delte gården mellem dem. Christian var søn af Hans Boysen og Johanne.
Stuehusene findes stadigvæk (2012) - omend det ene stuehus (Johannas) godt kunne trænge til en kærlig hånd.
|
|
| 246 |
 | Den sidste rebslager i Tønder.
Avisartikel om Hans Peter Andersen
|
|
| 247 |
 | Den splittede slægtsgård i Højer, anno 2012.
Uwe Rasmussen fortæller:
Da slægtsgården blev delt og der blev oprette to stuehuse. Den ene part fik datteren Johanna, som jo blev gift med fætteren Hans Nikolaj fra Emmerlev (bygget 1797) og den anden broderen og ungkarl Hans Friedrich. ( N.A.Jensen - Godt Mod - side 46 og side 54 2. afsnit)
Det meget forfaldne stuehus må være det Johanna overtog. I dag bor der en stenhugger og skulptør Madsen (Folmer Christiansen Sparekassen i Højer 1843-1993 med træf fra Højer By side 78 sidste afsnit). Jeg traf denne Madsen aug. 2012, og man skulle tro, man talte med en fra en anden verden. Hørte fra anden side at han sandsynligvis skulle på plejehjem.
|
|
| 248 |
 | Didde og August
|
|
| 249 |
 | Didde Rasmussens og Christian Wolffs guldbryllup
|
|
| 250 |
 | Didde var i en periode ansat hos læderhandler Dumman.
Billedet er taget sommeren 1919, Vestergade 42, Tønder.
|
|
