Fortællinger

Johanne Rasmussen skrev d. 12.11.1989:

Jeg kom i skole lige før Genforeningen. Så det var selvfølgelig i tysk skole, fordi der ikke var andre. men var glad for skolen.

Med 14 år blev jeg konfirmeret og ud af skolen. det var pigernes skæbne dengang.
Fik en formiddagsplads i 1 år. Kom så 1 år til Sønderborg hos en familie med 2 børn.
Hjemme igen fik jeg arbejde om eftermiddagen på "Orbesens Systue", som jeg var meget glad for og lærte en masse.

Men jeg skulle prøvet noget andet og rejste til København 1934-36. Først var jeg i Holte som enepige. derefter på Forchhammersvej i selve København. Det var nogle dejlige år.

Da jeg kom til Tønder igen, fik jeg arbejde i en forretning, hvor jeg var 1 år.

Derefter kom jeg til Sønderborg i en manaufakturforretning "Hans Hansen & Co", hvor jeg arbejdede i 2 år.

Men jeg var der brød krigen ud, og det blev ingen rar tid. men når man er ung overvinder man jo meget.

I Sønderborg lærte jeg min mand at kende og vi blev gidt i 1941.

Og så begynder det rigtige arbejde først. 3 børn 3 år i træk og en efternøler 6 år senere. Så jeg var hjemmegående husmoder med lidt hjemmearbejde (strikning og syning) i 16 år.

Fik så arbejde i en kjoleforretning "Jassy".

Men i 1959 købte vi en "kiosk" med mange salgsartikler, som gav en masse arbejde, men var også glad for den. 1969 solgte vi den igen og så havde jeg en masse tid.

For at få tiden til at gå ændrede jeg tøj for "Madelia" i 4 år.

Holdt op fordi min mand blev meget syg og trængte til pleje både på hospitalet og hjemme. Desværre døde han, men havde i hvert fald fået fred.

Så blev jeg pensionist og har det godt med børn og børnebørn. Hvad kan man ønske sig mere?

Og nu sidder jeg med mine hobbyer og synes jeg har det godt.