 |
Bogen fortæller om Eline Boisens erindringer fra midten af 1800-tallet. P.O. Boysen var hendes svigerfar, som hun holdt rigtig meget af. Her er noget af det hun fortæller om biskoppen (side 87):
"Den kære gamle Bisp fortalte da saa rørende om, hvorledes vor Herre havde antaget sig ham allerede i Skoleaarene for hans fromme Moders Bønners Skyld - hvorledes han var kommen i Bekendtskab med den Reventlowske Familie, og endelig faaet dette store Præstekald førend sit 25de Aar. Her fandt han en Enke med 8 Børn; den mindste mellem 2 og 3 Aar - og deres Kaar lod til at blive kummerlige. -
Den mindste Dreng vandt hans Hjerte - og saa drømte han en nat, at vor Herre siger til ham: »Antag dig denne Enke og hendes Børn, og Livsens Krone skal blive din Del.« Det var saa livagtigt for ham, at da han havde svaret »Ja« - saa syntes han at føle den Krans, en Engel vilde smykke ham med. Han kunde ikke blive fri om Dagen for disse Tanker - og fulgte Drømmen.
Sin Bryllupsdag, da det var sket, og der kom lidt Ængstelse over ham - kom den lille Dreng løbende med en Krans, hans Moder havde bunden til Børnenes nye Fader - og satte den paa hans Hoved. -
Siden var han altid glad ved at have lydt hans Drømmestemme, Fru Wiinholdt levede ikke ret mange Aar som Fru Boisen, - fødte dog sin unge Mand en Søn til, som nok kun var 3 Aar, da hans Moder gik bort fra hendes 9 Børn. -
Nogen Tid derefter prædikede han i en Kirke paa Fyen og saa en Lærerinde fra en Herre€gaard, som var saa bevæget ved hans Prædiken; - han indledede nærmere Bekendtskab og flk sin Nanna Nannestad - min kære trofaste Kone, til mit Hjem.
Det var saa yndigt at høre hans simple usminkede Fortælling, der beviste hans fromme kærlige, gudhengivne Sind - at jeg maatte udenfor og Give mit Hjerte Luft i Tak til Gud for at have faaet ham til Fader; -jeg syntes jeg følte allerede Velsignelsen som knytter sig til den Retfærdiges Sæd - kunde kun ikke begribe, hvorledes han kunde elske den Kone, han havde - men det giorde han, og for hans Skyld besluttede jeg, at holde min Dom over hende tilbage, ikke alene for hvert andet Menneske men ogsaa for mig selv."
|
