Nyheder: Klik HER.

Læs en INTRODUKTION (åbner i nyt vindue) .

  Fornavn:  Efternavn:
Login
Avanceret søgning
Efternavne
Nyheder
Mest Eftersøgte
  • Billeder
  • Dokumenter
  • Gravsten
  • Fortællinger
  • Optagelser
  • Videoer
  • Oplysninger
  • Albummer
    Alle medier
    Kirkegårde
    Steder
    Notater
    Datoer & Årsdage
    Kalender
    Rapporter
    Kilder
    Arkiver
    DNA-tests
    Statistikker
    Skift sprog
    Bogmærker
    Kontakt
    Registrér for at få en brugerkonto

    Ane Margrethe Jensdatter

    Kvinde 1819 - 1881  (62 år)


    Tavlebredde:      Opdater

    Tidslinje



     
     
     




       Dato  Begivenhed(er)
    1784 
    • 1784—1848: Yngre enevælde
      Perioden var præget af højkonjunktur og reformer, dog afbrudt af statsbankerotten 1813. Landbosamfundet bestod af forskellige grupper, hvor tilhørsforholdene bestemtes af forholdet til jorden. Herremændene ejede normalt jorden. De øvrige var for det meste fæstere hos disse godsejere og havde brugsretten, som de skulle svare afgifter for. Samtidigt havde folk en hel del til fælles, som de organiserede på landsbymøder. Sidst i 1700-tallet levede 80% af den danske befolkning på godt 800.000 på landet. Den samme fordeling gjaldt stort set endnu i slutningen af 1840'erne. De mest gennemgribende reformer skete på landet, hvor jordfællesskabet blev ophævet og mange selvejergårde så dagens lys. I slutningen af 1700-tallet havde København 80.000 indbyggere. De største købstæder havde omkring 5.000.
    1813 
    • sep. 1813—1830: Statsbankerotten
      Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Kanonbådskrigen fra 1807, og som 5. januar 1813 endte med en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Reformen var nødvendig grundet den voldsomme inflation, der ramte landet fra 1810.
    1848 
    • 1848—1901: Demokrati og grundlov
      Danmarks første grundlov blev underskrevet 5. juni 1849. Det skete midt under 3-årskrigen (1. Slevigske krig). Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk.
    • mar. 1848—okt. 1850: 1. Slesvigske krig - treårskrigen
      Krigen var både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund. Krigen endte med, at Danmark overtog kontrollen over Slesvig til Ejderen, mens kommissærer for de to tyske stormagter Preussen og Østrig overtog styrelsen i Holsten.
    1864 
    • 30 okt. 1864—15 jun. 1920: 2. Slesvigske krig
      Som afslutning på krigen i 1864 måtte Danmark ved fredskonferencen i Wien afsluttet den 30. oktober 1864 afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig, så det danske monarkis grænse rykkede helt op til Kongeåen. Omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme.