|
|
 1798 - 1838 (40 år)
| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1784 | - 1784—1848: Yngre enevælde
Perioden var præget af højkonjunktur og reformer, dog afbrudt af statsbankerotten 1813.
Landbosamfundet bestod af forskellige grupper, hvor tilhørsforholdene bestemtes af forholdet til jorden. Herremændene ejede normalt jorden. De øvrige var for det meste fæstere hos disse godsejere og havde brugsretten, som de skulle svare afgifter for. Samtidigt havde folk en hel del til fælles, som de organiserede på landsbymøder.
Sidst i 1700-tallet levede 80% af den danske befolkning på godt 800.000 på landet. Den samme fordeling gjaldt stort set endnu i slutningen af 1840'erne.
De mest gennemgribende reformer skete på landet, hvor jordfællesskabet blev ophævet og mange selvejergårde så dagens lys.
I slutningen af 1700-tallet havde København 80.000 indbyggere. De største købstæder havde omkring 5.000.
|
| 2 | 1813 | - sep. 1813—1830: Statsbankerotten
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Kanonbådskrigen fra 1807, og som 5. januar 1813 endte med en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Reformen var nødvendig grundet den voldsomme inflation, der ramte landet fra 1810.
|
|
|
