|
|
 1819 -
| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1784 | - 1784—1848: Yngre enevælde
Perioden var præget af højkonjunktur og reformer, dog afbrudt af statsbankerotten 1813.
Landbosamfundet bestod af forskellige grupper, hvor tilhørsforholdene bestemtes af forholdet til jorden. Herremændene ejede normalt jorden. De øvrige var for det meste fæstere hos disse godsejere og havde brugsretten, som de skulle svare afgifter for. Samtidigt havde folk en hel del til fælles, som de organiserede på landsbymøder.
Sidst i 1700-tallet levede 80% af den danske befolkning på godt 800.000 på landet. Den samme fordeling gjaldt stort set endnu i slutningen af 1840'erne.
De mest gennemgribende reformer skete på landet, hvor jordfællesskabet blev ophævet og mange selvejergårde så dagens lys.
I slutningen af 1700-tallet havde København 80.000 indbyggere. De største købstæder havde omkring 5.000.
|
| 2 | 1813 | - sep. 1813—1830: Statsbankerotten
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Kanonbådskrigen fra 1807, og som 5. januar 1813 endte med en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Reformen var nødvendig grundet den voldsomme inflation, der ramte landet fra 1810.
|
| 3 | 1848 | - 1848—1901: Demokrati og grundlov
Danmarks første grundlov blev underskrevet 5. juni 1849. Det skete midt under 3-årskrigen (1. Slevigske krig). Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk.
- mar. 1848—okt. 1850: 1. Slesvigske krig - treårskrigen
Krigen var både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund. Krigen endte med, at Danmark overtog kontrollen over Slesvig til Ejderen, mens kommissærer for de to tyske stormagter Preussen og Østrig overtog styrelsen i Holsten.
|
| 4 | 1864 | - 30 okt. 1864—15 jun. 1920: 2. Slesvigske krig
Som afslutning på krigen i 1864 måtte Danmark ved fredskonferencen i Wien afsluttet den 30. oktober 1864 afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig, så det danske monarkis grænse rykkede helt op til Kongeåen. Omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme.
|
| 5 | 1914 | - 1 aug. 1914—11 nov. 1918: 1. Verdenskrig
Første Verdenskrig blev i begyndelsen hovedsageligt ført mellem Centralmagterne, det Tyske kejserrige og Østrig-Ungarn, på den ene side og Ententemagterne, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Serbien på den anden side. Belgien blev pga. et tysk angreb presset ind i alliancen mod centralmagterne, en alliance som også USA (1917), Italien (1915), Rumænien (1916) og flere andre lande senere tiltrådte. Krigen endte med Centralmagternes nederlag og blev endelig formelt afsluttet ved indgåelsen af Versaillestraktaten i sommeren 1919, som pålagde Tyskland skylden for krigen og dermed krigsskadeserstatninger til især Frankrig.
Ved udbruddet af 1. verdenskrig blev de militærpligtige dansksindede sønderjyder tvunget til kæmpe i den tyske hær. I løbet af de 4 år blev der indkaldt ca. 30.000 sønderjyder af en befolkning på godt 160.000. Mere end 5.000 faldt i krigen, mange for en sag, som ikke var deres "egen".
|
| 6 | 1920 | - 15 jun. 1920: Genforeningen
Sønderjylland bliver igen dansk.
|
|
|
